Du er her: Forsiden > Bykort > Område 14 > Østergade 8
       


Østergade 8

G til Volmerhus
 Opført   1968
 Nuværende status Bygget
 Antal etager   3
 Anvendelse Erhverv
 Adresse Østergade 8
 Kort Se bygningen på findvej.dk
Dette sted har stor historisk betydning for Herning. Det var her herredsfoged Jørgen Christian Landt i 1827 opførte Herning første Tinghus, selvom den mest logiske placering nok havde været i Gjelleruplund. Tinghuset, der efter sigende ikke var særlig godt bygget, blev 30 år senere flyttet over på den anden side af Østergade, hvor vi i dag finder byens 3. Tinghus.

Flere andre bygninger har tidligere ligget her, bl.a. det tidligere Østergade 10, som var en patricievilla, i folkemunde kaldet "Lille Rosenborg". I det tidligere Tinghus åbnede Knud Andersen i 1866 Hernings første købmandsforretning, og der blev også opført en større lagerbygning i baggården, der har huset mange forskellige erhvervsdrivende. Det hele blev revet ned i 1966, hvorefter Schou-Epa opførte den nuværende ejendom.

Super Best lukkede deres butik i ejendommen i sommeren 2011 for at gøre plads til det planlagte Bycenter. Planerne for Bycentret blev dog droppet i sommeren 2012 og siden har huset stået tomt. Herning Kommune har siden købt ejendommen, der nu ombygges til byens nye hovedbibliotek. Det forventes at være klar til åbning i foråret 2014.

 

© Mikael Lyk Madsen


Kontakt os