Om Herning
Herning
er på flere måder en atypisk dansk provinsby først
og fremmest fordi byen til tider har haft en nærmest eksplosiv
vækst. Byens første tinghus blev bygget i 1827 og
der var stort set ikke andet på det tidspunkt. I de følgende
år blev der bygget apotek, kro, lægehus o. lign, men
vi skal dog ca. et halvt århundrede længere frem før
der for alvor skete noget. I 1877 bliver byen forbundet til omverdenen
via jernbanen og så går det for alvor stærkt.
Udviklingen foregår først og fremmest omkring hovedgaden
Bredgade-Østergade, hvor der opføres hoteller, forretninger,
boliger, kirke
og nyt
tinghus (byens tredje). Tekstilindustrien udviklede sig også
hastigt i disse år, noget der skulle komme til at kendetegne
området mange år frem. Dette byggeboom forsatte frem
til starten på 1. verdenskrig, hvor Herning i øvrigt
også fik status som Købstad (1913). Især 2
mænd havde stor indflydelse på denne udvikling: Murermester
Rønnow, der opførte mange byggerier i hovedgaden,
og smed Poul Andersen der bl.a. anlagde Markedspladsen og opførte
Herning
Klædefabrik og Hotel
Herning. | |
| | Indtil
1940 var det stadig et forholdsvis lille område byen udviklede
sig indenfor. Det første store byggeri uden for dette område
var etageboligkvarteret Fruehøj med Sct.
Johannes Kirken. Op i gennem 1950erne og 1960erne blev store
parcelhuskvarterer, etageboligområder og offentlige institutioner
opført, og det var også i disse år Herning
fik sine første messehaller. De lå hvor Herning
Kongrescenter i dag har hjemme (Messecentret er i dag flyttet
ud i byens sydvestlige del). Denne hastige udvikling har også
kostet flere fine byggerier gennem årene, bl.a. ”
Højskolehjemmet” der blev revet ned i 1970.
|
Her få
år efter byen har passeret sit andet århundredeskifte,
forsætter udviklingen. Der er i de seneste år opført
markante byggerier som Queens
Corner, MCH
Arena og Heart,
mens både vandkulturhus,
nyt bycenter
og Danmarks første multiarena
er på vej. Herning bliver i disse år også forbundet
til det europæiske vejnet, med de store motorvejs anlæg
der netop nu bliver opført. Byens motto ”Her er alle
muligheder åbne” synes at stemme fint overens med
denne by hvor ingen visioner er for store. | |
|
|
| Borgmester (2002-)
| Lars Krarup (V) |
| Indbyggere i Herning Kommune (pr. 1.
januar 2010)
| 85.548 |
| Indbyggere i Herning By (pr. 1. januar
2010)
| 45.890 |
| Areal - Herning Kommune
| 1.323 km2 |
|
| |
| 1840
| ~21 |
1940 |
14.164 |
1981 |
29.522 |
2000 |
29.216 |
| 1852
| ~65 |
1942 |
14.666 |
1986 |
28.618 |
2001 |
29.417 |
| 1857
| ~100 |
1943 |
15.117 |
1989 |
28.341 |
2002 |
29.691 |
| 1870
| ~400 |
1945 |
16.285 |
1990 |
28.590 |
2003 |
29.871 |
| 1913
| Købstad
| 1950 |
19.439 |
1992 |
28.919 |
2004 |
29.945 |
1916
| 7.389 |
1955 |
22.014 |
1994 |
29.059 |
2006*(2 |
44.437 |
1921
| 8.855 |
1960 |
24.790 |
1996 |
29.199 |
2007 |
44.481 |
1925
| 9.647 |
1965*(1 |
29.522 |
1997 |
29.239 |
2008 |
44.763 |
1930
| 10.866 |
1970 |
32.973 |
1998 |
29.231 |
2009 |
45.470 |
1935
| 12.568 |
1976 |
31.236 |
1999 |
29.207 |
2010 |
45.890 |
*(1 - Den 1.
april 1964 blev Tjørring Kommune lagt sammen med Herning.
*(2 - Fra og med 2006 blev Snejbjerg, Lind, Hammerum og Gjellerup
en del af Herning by
Kilder: Før 1913: Diverse lokalhistoriske bøger. Fra 1916-1970:
Christian Wichmann Matthiessen, Danske byers folketal, 1985.
Fra og med 1976: Danmarks Statistik. |
|
|
| |
|
| Christian Yde
| 1913-1921 |
| Helge Kampmann (V)
| 1921-1946 |
| Poul Munk-Poulsen (V)
| 1946-1961 |
| Jens Mathiasen (V)
| 1961-1975 |
| N.O. Hansen (V)
| 1975-1989 |
| Hilmar Sølund (S)
| 1990-1997 |
| Helge Sander (V)
| 1998-2001 |
| Lars Krarup (V)
| 2002- |
|
|
| 1827
| Første Ting- og arresthus |
| 1832
| Første Apotek |
| 1839
| Første Gæstgiveri
|
| 1853
| Første Posthus |
1873
| Første Uldspinderi |
1877
| Stationsby |
1882
| Selvstændig kommune d. 1. januar |
1913
| Købstad d. 1. april |
|
|
