Der ser nu endelig ud til at være kommet gang i planerne for Hernings gamle højskole. Siden bygningerne i 2007 blev overtaget af de tre lokale erhvervsmænd Finn Poulsen, Kurt Poulsen og Knud B. Troelsen er der blevet arbejdet med planerne for fremtiden, og Herning Kommunes byplanudvalg har nu principgodkendt de foreløbige planer for området. Ifølge planen skal de gamle lave lærerboliger rives ned for at give plads nye kontorbygninger på omkring 20.000 kvadrater, og der planlægges desuden yderligere kontorbyggeri på ca. 60.000 kvadratmeter på markerne syd for højskolen, marker kommunen er ejer af.
Knud B. Troelsen udtaler til dagens Herning Folkeblad at det hele tiden har været planen at lave firmadomiciler eller institutionsbyggeri på grunden, og at man allerede har kontakt til potentielle kunder. Udover de mange nye kvadratmeter er det også planen at give de eksisterende bygninger en større overhaling, bl.a. regner man med at ombygge de mange små værelser i det 15 etager store højhus til omkring 30 større lejligheder. Der er ligeledes planer om etablering af et nyt haveanlæg i samme høje standard som kendetegner Birk området. Inden entreprenørmaskinerne kan rykke ind skal der nu udarbejdes en lokalplan for hele området.
Gå til Herning Højskole.
Links: Herning Kommune Herning Folkeblad 

Højskolen set fra syd. Foto: Mikael Lyk Madsen

De nye planer strækker sig helt fra højskolen og ned til den lille sø nordøst for motorvejskrydset. Fra Herning Kommunes Byplanudvalg. |